« Til besøgsoversigt

Mies autentiske kolonihave - et lille fristed med vinplanter der har været på rejse

Mies autentiske kolonihave

Tekst og foto: Rikke Kryger

hyggelige kolonihaver dukker frem med hver deres historie. Mie, som jeg skal besøge, har lovet at stå udenfor, da husnummeret er pillet ned. Mie byder velkommen med et stort og varmt smil og en kop varm espressokaffe.


Bagved lågen dukker der et lyseblåt kolonihavehus frem bevaret i den oprindelige stil. Her ser hyggeligt ud og man kan straks fornemme, at her bliver der lagt vægt på afslapning og hygge.


Autentisk kolonihavehus


Mies kolonihave


Kolonihavehuset købte Mie for 15 år siden, da hun var gravid med sit første barn. I kolonihaven har de fået venner for livet og mange dejlige oplevelser sammen. Mie og hendes familie har nu købt en villa i Brabrand, men Mie kan ikke nænne at skille sig af med kolonihavehuset, da det er hendes lille fristed. 


Blåt kolonihavehus


Vindruer


Her er planter med sjove historier. I kolonihaven vokser blandt andet en vinplante, som stammer fra Madeira. Planten var bragt fra Madeira til Nyhavn af nogle sømænd for århundrede siden. Mie's mand boede i Nyhavn, da de mødte hinanden og her fik hun en stikling af planten, som nu vokser i kolonihaven. På et tidspunkt gik netop denne vinsort ud på Madeira. Derfor blev stiklinger fra vinplanten hentet fra København og tilbage til Madeira. På denne måde kunne vinsorten dyrkes igen i sit oprindelige område.


Roser


Roser i kolonihaven


Mie har en særlig forkærlighed for roser og i sommerens løb blomstrer op til 70 forskellige sorter, deriblandt også russiske roser, som hun kender alle navnene på. Haveinteressen har hun ikke fra fremmede. Da hun var helt lille elskede hun at være i haven sammen med sin mor og fik som 3-årig næsten lært alle planters navne på dansk og latin. Haveinteressen har fulgt hende siden og Mie har blandt andet arbejdet i Økologiens have i Odder som fotojournalist.


Hyggelig kolonihave


Mie fortæller passioneret omkring kolonihaven og alle hendes forskellige gør det selv projekter med genbrugsmaterialer. Hun har blandt selv bygget et lille hyggeligt anneks i genbrugsmaterialer, hvor hendes børn og gæster kan overnatte. Der er mange små hyggelige kig og steder, man kan slå sig ned.


Planter i kolonihave


Her er der ikke er noget, som bliver smidt væk. Sjove loppefund, havemøbler med patina, originale vinduer og en gammel trækasse arvet fra Mies mands farmor, er med til at gøre stedet hyggeligt.


Terrasse i kolonihave


Krukker og blomster


Hyggelig kolonihave


Udover vinplanter er der også gamle æbletræer, hindbærbuske, en brombærbusk som vokser op ad et træ og en køkkenhave. I køkkenhaven bliver der blandet dyrket hvidløg, græskar, blomsterkarse og jordbær. Min lille gave til Mie var nogle hvidløg, Mellemhaver har fået foræret fra Anita's have. Sjovt nok er Mie helt vild med hvidløg og ved en helt masse om sorter og dyrkning af hvidløg.


Plante


Plante i kolonihave


Røde blomster


Vejret er smukt den dag, jeg besøger Mie, men lige pludselig kommer der en byge. Heldigvis er den ikke så lang og så kan vi nyde en varm kop espresso indendørs, så længe det varer.

Mie har lovet mig også at vise mig sin villahave, som ligger ude i Brabrand bakker og som er noget helt andet end kolonihaven.

Så hvis du har lyst til at se, hvordan Mies villahave ser ud, kan du læse om den HER ».



« Til besøgsoversigt

Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Diy
Haveinspiration