« Til besøgsoversigt

Gert og Ingelises hyggelige have med havedam, hjemmebygget drivhus og små haverum

Gert og Ingelises hyggelige havedam

Tekst og foto: Rikke Kryger

Det er dejligt at besøge private haver til inspiration og hyggelige havesnakke. Denne gang har jeg besøgt Gert og Ingelise's hyggelige have med havedam, hjemmebygget drivhus og forskellige haverum.


Det første man lægger mærke til, når man kommer ind i haven er en smuk havedam med små vandløb. Jeg bliver budt velkommen af Gert og Ingelise, som jeg skal besøge idag.


Hyggelig havedam


Vi går sammen en tur rundt i haven og de fortæller med glæde omkring de forskellige planter, projekter og historier i haven. Inspirationen til havedammen fik de, efter et besøg hos Jesperhus Blomsterpark. Det var dog et lidt større projekt, end de lige havde regnet med. Der skulle graves ud, samles/hentes sten, etableres rindende vand, udtænktes hvordan havedammen skulle laves, så den så naturlig ud mv. Det krævede meget arbejde og tid, før de fik havedammen lavet, som de gerne ville have den. Det har dog været alt besværet værd, da resultatet er blevet rigtig fint og de nyder den hver dag.


Havedam i Gert og Ingelises have


Hyggelig havedam


I havedammen svømmer orange myggesnappere rundt. Stenene er genbrugssten, som Gert selv har fundet og hentet rundt omkring. Specielt de store flade sten er ret flotte, som i øvrigt var meget tunge at flytte. 


Smuk klatrerose


I træet ved havedammen, vokser en smuk rød klatrerose op af træet. Rosen stammer fra Ingelise's moster Agnete og inspirationen til at lade roser vokse i træer, har Gert fået fra sin arbejdskollega Birgitte. Rosen minder om Agnete og de har på den måde skabt et fint minde i haven.


Planter i Gert og Ingelises have


Bonderoser


Ved dammen er plantet store hosta, bonderoser mv. og tæt på står et gammelt citrontræ i krukke med fine blomster og citroner på. Citrontræet overvintrer de indenfor i udestuen.


Citrontræ


Gert kan godt lide at bygge ting i træ, lave løsninger til opbinding af ærter, bærbuske, bønner mv. Efter at have været på besøg i en byhave i København, blev Gert inspireret til at lave en bue derhjemme, hvor klematis og bønner kunne vokse op ad.


Hyggelig have


Sommer i haven


Hindbærbuskene er holdt inde med en stolpe i hver ende og noget snor. De vildskud, som kommer op i græsplænen, bliver holdt nede af græsslåmaskinen.


Smukke planter i haven


Gert er ikke så vild med hvide kapilærkasser, men det gør det nemmere at dyrke grøntsager, da man ikke skal vande så ofte. Så Gert har købt nogle pvc-rør og fundet et plastiklåg (Kan f.eks. være bunden af den plastikflaske) og kan nu fylde kapilærkassen op med vand og derefter fylde jord ovenpå, så de er helt skjult og man ikke kan se det hvide flamingo.


Planter


Det er sjovt at dyrke i højden og samtidig kan man spare plads i haven. Gert har bygget et vertikalt plantestativ, hvor han dyrker jordbær. Det er en sjov måde at dyrke på og nemt at plukke jordbærrene, når de er modne.


Jordbær i haven


Hos Gert og Ingelise dyrker de forskellige grøntsager, blandt andet nogle røde spiseærter, som har de fineste rødlilla blomster Bælgene er røde, men ærterne indeni er grønne.


Fine planter


Mens det mest er Gert som bygger højbede, mistbænk mv. kan Ingelise rigtig godt lide at samle og så frø og lave planter og stiklinger selv. Hun har prøvet at lave sine egne roser. Af en ældre dame fik hun engang et godt råd, som gik ud på, at I oktober måned, var det et godt tidspunkt at lave sine egne stiklinger af roser.


Hvide roser i haven


Ingelise klipper stiklinger af roser, fjerner blomsterne og sætter dem i vand. Når de har stået et stykke tid i vand, putter Ingelise dem i jorden og i efteråret lader hun dem overvintre i drivhuset. Frø- og stiklingeformering tager tid, men det er noget af det Ingelise værdsætter mest ved havelivet. Man kan ikke forcerer noget, men man skal vente på at planterne slår rødder og frøene spirer. Glæden er ekstra stor, når tingene lykkes.


Stiklinger af roser


Pynt i haven


Ingelise's moster Agnete har været med til at skabe flere minder i haven. I haven dyrker de også en ærte-sort, som de kalder for "Moster's højærter". Da Ingelise's onkel døde fandt Ingelise, nogle gamle ærter, som hendes moster havde haft liggende og ikke havde brugt. De var ca. 11 år gamle, men Ingelise tænkte, at de ikke skulle gå til spilde. Måske kunne man koge dem og spise dem, men først prøvede hun at lave en spireprøve og minsandten om ikke de spirede. Det er skønt at kunne bevare nogle af de gamle frøsorter. Ingelise samler og tørrer lidt frø af ærterne, så de hvert år kan blive dyrket i haven og give et dejligt minde om Agnete.


Gert og Ingelises have'


Varenda


Ingelise og Gert har den skønneste veranda med flotte store vinduer. Pga. de store vinduer er det muligt at trække haven/udelivet lidt med indenfor. Oprindeligt var verandaen åben og for kold til at sidde under om vinteren. De har fået den helt lukket, så de kan forlænge "ude"sæsonen.


Flotte vinplanter


På loftet vokser en gammel vinplante, som Gert har taget en stikling fra i en anden have. Da verandaen skulle lukkes til, ønskede Gert og Ingelise at vinplanten skulle bevares, så da tømreren skulle igang, var han ikke helt vild med hullet, som vinplanten skulle vokse ind af, men vinplanten fik lov til at overleve.


Vinplanter i udstue


Have


Da verandaen skulle lukkes var de gamle et-lags vinduer for kolde og desværre ikke så gode at genbruge, men da både Gert og Ingelise ikke kan lide at smide noget væk, tænkte de, at vinduerne kunne vel bruges til noget andet. På den både kom Gert på idéen til, at vinduerne kunne blive genbrugt til et hjemmebygget drivhus. Gert fik en ven til at hjælpe med projektet og de har nu fået lavet et fint stort drivhus med de gamle genbrugsvinduer.


Drivhus af gamle vinduer


I drivhuset dyrker de blandt andet: Agurker, tomater, butternut squash, chili mv. Til opsamling af vand i haven har de brugt en stor gammel vintønde. Den fungerer rigtig godt og der er lavet en løsning, så man i drivhuset kan tappe vand direkte fra en hane. Om vinteren tømmer de den for vand, så den ikke bliver frostsprængt. De drømmer om at få lagt nogle fliser/sten på gulvet, som passer i stil med det hvide drivhus, så måske kunne de bruge nogle gamle genbrugssten/fliser.


Planter i drivhuset


Planter i drivhus


Ved drivhuset står en flot Jasminbusk med store hvide blomster, som spreder den skønneste duft. Ingelise bruger gerne blomster fra haven i buketter til vaser. Hun har blandt andet lavet en enkel buket med hyldeblomst og Jasminblomster. Hvis du gerne vil bruge dem i buketter er Ingelises råd, at man skal huske at lave et skråt snit og et snit op i stiklen og putte dem i varmt vand med det samme. Hvis buketten skal holde lidt længere tid er det godt ikke at sætte den for varmt.


Smukke hvide blomster


Busk med hvide blomster


Buket med hvide blomster


Haven er udnyttet godt og de har fået skabt grøntsagsbede, flere hyggelige rum og lidt stier i haven. Der er lavet en lille "høj" af noget overskudsjord, hvor der er sat træstolper rundt til kanten. Om foråret er der et stort blomsterflor af forskellige løgplanter, derefter blomstrer blandt andet prydløg og knopurt.


Træstolper


Træstolper i haven


Ved siden af højen vokser en helt fantastisk dronningebusk, som blomstrer lige nu med de fineste lyserøde blomster. I bedet nedenfor vokser påskeklokker og hortensia og i blommetræet har de et lille bihotel.


Stor flot busk i haven


Hyggekrog i haven


Insekt hotel


I haven står der et stort zinkbadekar, som Ingelise har købt på et loppemarked. Det bruges flittigt til både badning og vanding af planter.


Zinkbadekar


Brombærbuske kan godt være lidt svære at holde styr på, så Gert har lavet en smart løsning med en trekant, som holder styr på grenene og så det samtidigt er nemt at plukke bærrene.


Brombærbuske


Smart løsning til brombærbuske


Gamle træstubbe bliver brugt til at plante blomster i. Det skaber et fint og naturligt udtryk i haven.

Små fine blomster


Der findes også et bålsted, så der kan laves mad sammen med f.eks. børnebørnene og et lille hundeparadis, som barnebarnet Karoline kalder det. Når hundene bliver redt bliver håret samlet i en lille rund glaskugle, så kan fuglene flyve hen og hente det og bruge det, når de bygger reder.


Dejlig have


Fuglehus i haven


Fugle i haven


De har også høns i haven og netop den dag, jeg er på besøg, er der kommet 5 nye kyllinger. Jeg har ikke fotograferet dem, da jeg ikke ville forstyrre hønsene og kyllingerne.


Gert og Ingelises have


Jeg bliver budt på kaffe under den blomsterende klematis, som de håber, om nogle få år, vil danne et helt tæt tag af to forskellige klematis. Det er et rigtigt dejligt rum, hvor man har et fint kig ud over haven. 


Smuk buket


Smukke blomster


Det har været både rigtig hyggeligt og spændende at besøge Gert og Ingelise's have. Inden jeg går får jeg lidt planter med hjem. En stikling af laurbær, en tomatplante som får mørke tomater og to væddeløber planter, dem glæder jeg mig til at se vokse og gro.


Planter i haven



« Til besøgsoversigt

Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Diy
Haveinspiration