« Til Tips og inspiration oversigt

Tag på plantemarked og find billige og spændende planter



Tekst og foto: Rikke Kryger

07.05.2018 - Sponsoreret indhold


Tag på plantemarked og find billige og spændende planter, som du ikke kan købe alle steder. Her får du gode tips og inspiration til, hvad du kan gøre, hvis du skal besøge et plantemarked eller hvis du selv ønsker at have en bod på et plantemarked.


find billige og spændende planter på plantemarked


På et plantemarked kan du møde andre haveinteresserede mennesker og få en god havesnak eller tips og viden omkring planter du ikke kendte. Du kan også være heldig at finde sjældne planter, som du ikke kan købe alle steder.


Det er altid med en spændt forventningsglæde at du tager på et loppe- eller et plantemarked, da du aldrig helt ved, om du finder det, du søger efter eller måske falder over noget helt andet.


I forrige weekend besøgte jeg Kollerup Gods, hvor der blev afholdt have- og plantemarked for første gang. Kollerup Gods var med til at skabe en skøn ramme til plantemarkedet og de mange frivillige fra Haveselskabets kredse: Hammel, Hinnerup og Hadsten stod blandt andet for at tage godt imod de besøgende, sørge for lækkert hjemmebag og arrangere og afholde plantemarkedet.


kollerup gods - plantemarked - kager


Få tips og inspiration til hvad du kan gøre, når du skal besøge et plantemarked


1. De fleste stande modtager mobilepay idag, så husk at have ladet mobilen op. Men hvis mobildækningen ikke er så god, er det også altid godt at have nogle kontanter med.


2. Tag tøj på efter vejret. Medbring evt. en ekstra trøje, regnjakke eller paraply, da vejret nogle gange kan skifte mens man er afsted. Hvis plantemarkedet er stort, kan man hurtigt bruge en del tid, da der kan være meget at se på.


3. Medbring evt. en taske/pose med klodsbund eller evt. en vogn med hjul og en trækasse.


Her er der vist en praktisk løsning lavet af en genbrugskasse, cykelelastikker og et stativ med hjul.

Vognen var lavet af en sød ældre dame. Hun fortalte mig, at hun flere gange havde været på plantemarkeder i Holland og der var det praktisk at have en vogn med. Det vil jeg huske til næste gang.


kollerup gods - plantemarked - plantevogn


kollerup gods - plantemarked - plantevogn


4. Tag nogle fornuftige sko på, da nogle plantemarkeder breder sig over et større areal og belægningen kan være alt fra en parkeringsplads, græs, grus eller andet.


5. Kom tidligt hvis du er på udkig efter nogle helt specielle planter, da de kan være udsolgt hurtigt. Alternativt kan du komme sidst på dagen, da du måske kan få nogle planter lidt billigere.


kollerup gods - plantemarked - planter i trækasse


6. Medbring godt humør og måske en liste med planter du søger efter.


7. Hvis du er på cykel, stå spænd en trækasse på eller hav en cykelkurv, hvor du evt. kan transportere planterne i. Er du i bil så tag nogle kasser med eller noget underlag, så bilen ikke bliver helt beskidt.


8. Hvis du køber eller bytter planter på plantemarkeder. Er det en god idé at skylle planterne fri for jord, når du kommer hjem, så du ikke får snegle eller andet i din have.


9. Plant dem gerne i haven med det samme, hvis de må plantes ud (afhænger af årstiden). Hvis du ikke har mulighed for at plante dem med det samme, kan du vande dem, hvis de er helt tørre og hvis det er store planter, sæt dem i en spand med vand.


Forårs have- og plantemarked på Kollerup Gods


kollerup gods - plantemarked


Da jeg ikke før har været med til plantemarked på Kollerup Gods, vidste jeg ikke helt, hvad jeg kunne forvente. Jeg blev positivt overrasket, da der var mange fine boder med planter fra folks egne haver, kurveflet, lidt brugskunst, friske blomster m.m. Man kunne købe mad og drikke i caféen, hvor frivillige fra Haveselskabets afdelinger hjalp til og så var det gratis at komme ind på plantemarkedet for de besøgende.


kollerup gods - plantemarked - engelske roser

Smuk engelsk rose - David Austin: Wollerton Old Hall


kollerup gods - plantemarked - gamle lerpotter

Gamle patinerede urtepotter - måske fundet rundt omkring på Godset.


kollerup gods - plantemarked - kurve i pileflet

Skønne håndlavede kurve i pileflet.


kollerup gods - plantemarked

Kaktus malet med vintagemaling og behandlet med voks.


kollerup gods - plantemarked

En stand med lidt interiør til ude og inde.


kollerup gods - plantemarked


kollerup gods - plantemarked - buketter

Friske blomster som du kunne få lavet en buket af eller købe en fin blomsterdekoration.



På plantemarkedet kunne man købe forskellige og spændende planter. Her kan du se nogle af dem:


kollerup gods - plantemarked - trifolium

Trifolium med mørke blomster og flotte blade.



Rød klokke - Scopolia carniolica

Rød klokke - Scopolia carniolica



petunia - plantemarked

Petunia i flotte farver



Orkidé - Fruesko (Cypripedium)

Orkidé - Fruesko (Cypripedium)



Vibeæg - hvide og røde

Lysegule/hvide vibeæg


Mørke påskeklokker - helleborus - plantemarked

Påskeklokker.


Vandrende jøde - Tradescantia - Blushing bride

Vandrende jøde - Tradescantia - Blushing bride


Engelsk græs - haveselskabet

Engelsk græs - set i Haveselskabets plantebod


Nellikerod - Geum

Nellikerod - Geum


Hostaplanter - plantemarked

Små hostaplanter.


Akelejer - set i Haveselskabets stand.

Akelejer i Haveselskabets egen plantebod.


Stjernemagnolia

Stjernemagnolia.


Der var også flere forskellige grøntsager. Her kan du se nogle af dem:


Roset kål - plantemarked

Der var roset kål.


Quinoa - plantemarked

Quinoa planter forspiret i i firkantede blokke lavet med soil blockers. Soil Blockers er et værktøj, som kan lave mindre blokke af let komprimeret såjord. De kommer næsten til at ligne fine små "brownies".

Fordelen ved at anvende soil blockers er blandt andet, at du ikke skal bruge plastikpotter og de kræver ikke så meget plads. Her er der sået flere frø i hver blok, men du kan også vælge kun at så et frø i hver blok og slipper derved at prikle ud og du kan plante dem direkte på voksestedet, når de har fået en fin størrelse.


Palmekål - plantemarked

Palmekål i trækaser. Klar til at blive plantet ud.


Forskellige salater - plantemarked

Forskellige salater.


Få tips og inspiration til hvad du kan gøre, når du skal have en stand på plantemarked


Tips og inspiration når du skal have en stand på et plantemarked.


1. Saml plastikpotter gennem året og få evt. nogle fra naboer, familie og venner.


Billeder af blomster - plantemarked


2. Tag billeder af planterne, når de blomstrer.


Planteskilte - plantemarked


3. Lav skilte - gerne med laminering, så de holder til at være ude i regnvejr. Det er fint at have lidt forskellige informationer på skiltene. Det kan f.eks. være pris, navnet på planten, blomsterfarve, højde og hvornår de blomstrer. Skiltene kan du sætte fast med gafler.


Planteskilte - plantemarked


4. Du kan også bruge træskilte, som du skriver på med kridt eller små skilte, du sætter på træpinde.


Aurikler - trådkurv


Kugleprimula - plastikkasser - plantemarked


5. Find kasser. Det kan være f.eks. være trådkurve, træ-, zink-, eller plastikkasser og sæt planterne i dem.


Stand - plantemarked


6. Fyld efterhånden kasserne op med planterne i takt med at de bliver solgt og sæt dem gerne tæt sammen, så din stand bliver ved med at se lækker og indbydende ud.


Plantestige - plantemarked


7. Til borde kan du f.eks. bruge to bukke med med en bordplade eller et bord med sammenklappelige ben. Du kan også stable flere kasser ovenpå hinanden eller have en plantestige med.


8. Medbring byttepenge


9. Ruller med plastikposer til dem der ikke selv har noget at fragte planterne i.


10. Hvis det er en meget varm solskinsdag eller det regner, kan det være en god idé at have et telt/pavillion med.


11. Medbring evt. en vandkande, da planterne godt kan komme til at hænge lidt, hvis de skal stå i direkte sol hele dagen.


12. Mad og drikke hvis du ikke kan købe noget på plantemarkedet.


Se her hvad jeg fandt på plantemarkedet, som skulle med hjem i min have.


Planter og lerkrukker i trækasse


Cardamine trifolia hvide blomster og mørk løvemund - Black Prince

Cardamine trifolia med små hvide blomster og mørk løvefod - Black Prince


mørk løvemund - påskeklokke og rød basilikum

Mørkerød basilikum og gamle lerpotter.


mørk påskeklokke - plantemarked

Mørk påskeklokke.



Har du selv fået lyst til at tage på plantemarked. Kan du finde en oversigt over plantemarkeder her:

Find plantemarkeder i hele landet her »


Haveselskabet er en landsdækkende non-profit forening for alle der dyrker haveglæden. Foreningen består idag af ca. 30.000 medlemmer.

Læs mere om haveselskabet her »





Annoncer
Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi besøger
Diy