« Til Tips og inspiration oversigt

Saml frø fra sommerblomsten frøkenhat

Saml frø fra sommerblomsten frøkenhat

Foto og tekst: Rikke Kryger

Sommerblomsten frøkenhat (Zinnia) er vidunderlig og fåes i mange forskellige farver. Den kan dyrkes i krukker, på friland og er fantastisk i buketter. Jeg var så heldig, at få byttet mig til en smuk frøkenhat fra Tine på mellemhaver.dk.


Denne variant er med et med mix af farver, som du kan se på billedet, er der to forskellige farver, som passer fint sammen. Jeg har ikke prøvet at så dem selv, men det vil jeg prøve næste år, så jeg er gået igang med at samle frø. Er spændt på om farverne bliver de samme næste år.


Frø fra frøkenhat


Men hvornår skal man høste frøene og hvordan ser frøene egentligt ud?

Et godt tip som gælder for de fleste blomster/planter er at man skal lade frøene blive helt modne på blomsten, så jeg lod blomsten visne helt og så kunne jeg nemt pille bladene af.


Sådan samler du frø fra frøkenhat


Frøene sidder for enden af kronbladet. Husk at lade frøene tørre helt og pak dem i en papirspose, i et kaffefilter eller hvad du har liggende og skriv navn på, da man godt kan glemme, hvad det var for nogle frø, når man finder dem frem næste år. 


Frø fra sommerblomsten frøkenhat


Frøene kan forspires indenfor eller i drivhus fra marts/april eller såes direkte på friland i maj/juni, når risikoen for nattefrost er ovre. Jeg glæder mig allerede til at se, om mine frø vil spire til næste år.




« Til Tips og inspiration oversigt

Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi besger
Diy