« Til Tips og inspiration oversigt

Læs om løgplanten Juletop - Veltheimia capensis

Juletop - Veltheimia capensis - mellemhaver.dk


Tekst og foto: Rikke Kryger


Planten Juletop - Veltheimia capensis (Forest Lily) får den fineste, sart rosa blomst, og blomstringen finder sted i januar til marts. Blomsten er længe undervejs, men den er vidunderlig fin, når den springer ud.


Kender du planten Juletop?

Det tror jeg ikke, der er så mange, der gør, og det synes jeg er lidt synd. Derfor kan du læse om den her. Jeg kendte heller ikke Juletop, før jeg fik én foræret af min mor. Planten havde min mor fået foræret af Eva (én af hendes gamle kollegaer). Eva har haft den i mange år og har selv lavet mange nye planter ved at dele den.


Juletop - Velthemia capensis (Forest Lily) stammer fra Sydafrika og er en løgplante. Formeringen sker ved at brække de sideløg af, der sidder ved siden af hovedløget. Jeg har allerede lavet en del nye planter ud af den, jeg har fået. Man kan også frøformerer den, men det har jeg ikke selv prøvet. Du skal have tålmodighed, hvis du vil igang med frøformering af planten, da der godt kan gå mange år, før planten kommer til at blomstrer.


Juletop - Veltheimia capensis - formering - mellemhaver.dk


Løget plantes i en urtepotte i porøs jord og med ca. en tredjedel eller halvdelen af løget ovenover jorden.


Jeg synes, at det er en nem plante at passe. Jeg har den stående i et nordvendt vindue, hvor der er lidt køligt, og jeg vander den kun, når den er helt tør.


Juletop - Veltheimia capensis - blomsterknop - mellemhaver.dk


Når blomsterknoppen titter frem om efteråret, flytter jeg planten til et vindue med mere sol. Jeg vander stadigvæk kun, når den er tør, men vander den lidt oftere end i hvileperioden. I vækst- og blomstringsperioden kan du også gøde den lidt.


Juletop - Veltheimia capensis - blomsterknop - mellemhaver.dk


Juletop - Veltheimia capensis - blomsterknop - mellemhaver.dk


Der går lang tid fra blomsterknoppen kommer frem, til planten endelig blomstrer, men det er hele ventetiden værd.


Juletop - Veltheimia capensis - blomsterknop - mellemhaver.dk


Den får de fineste, lidt sart rosa blomster med gule støvdragere. Blomsterne er rørformede med lidt grønt i spidserne. Planten blomstrer i lang tid, og når blomstringen er slut, dør de grønne blanke blade. Den har nu en hvileperiode fra ca. juni til september, og så starter det hele forfra.


Juletop - Veltheimia capensis - mellemhaver.dk



Find billige og gratis frø, havebøger og stueplanter på mellemhaver.dk »


Læs Inger Johannes historie om kærlighedstræet her »









« Til Tips og inspiration oversigt

Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi besger
Diy