Tekst og foto: Rikke Kryger
14.11.2017 - siden indeholder annoncelink
I en efterårsweekend i oktober måned besøgte vi min mor, som bor i Sønderjylland. Ikke så langt fra min mor, opdagede min mand på vej til en fisketur et gammelt forladt hus med røde blade, som voksede op ad husmuren. Han fortalte begejstret om den ildrøde mur, da han kom hjem fra fisketuren og jeg måtte med ud og se det.
Rådhusvinen er en vildvins-art, som er en klatre- og slyngplante. Den trives godt i det danske klima. Den har en god evne til at hæfte sig fast og danne store overflader på f.eks. husmure og tage.
Huset ser forfaldent og forladt ud. Det viser sig at det ikke har været beboet i mange år. Naturen har fået lov til at tage over og det står smukt og lyser op med de meget flotte røde blade. Der er noget fint og autentisk over det.
Så måske kan du overveje at iklæde dit hus en smuk efterårspragt - jeg er ihvertfald vild med det.
Find gratis og billige frø, planter og stueplanter på mellemhaver.dk »
Køb slyngplanter og klatreplanter her »