« Til Tips og inspiration oversigt

Havenissens historie

Havenissens historie

Tekst og foto: Rikke Kryger

Havenisser er noget, som kan dele vandene - ofte så enten hader eller elsker man dem. Men havenisser giver ofte anledning til et smil på læben. Havenisserne stammer oprindeligt fra 1800-tallet, hvor de blev produceret i Tyskland.


Havenisserne (på tysk Gartenzwerge) er stadigvæk meget populære i Tyskland. Myten siger, at havenisserne kunne hjælpe folk i haven om natten, bringe havens ejere held og lykke og passe på jordens afgrøder.

Oprindeligt var havenisser lavet i fin kvalitet, men da de begyndte at blive masseproduceret, blev der lavet billige efterligninger i plastik, hvor der ikke var lagt vægt på æstetikken, men i stedet for blev der også lavet mange humoristiske varianter.


Havenisser


Der findes grupper for dem, som hader havenisser og for dem som gerne vil befri havenisser, som stjæler dem og sætter dem fri i naturen. Der findes mange sjove historier om havenisser, der har rejst verden rundt, som blandt andet blev vist i den franske film: "Den fabelagtige Amélie fra Montmartre".

Et ægtepar i Danmark fik stjålet deres havenisse. Den dukkede dog op igen men med et fotoalbum fyldt med fotografier. Fotografierne viste nissens rejse verden rundt. Den berejste havenisse står nu i ægteparrets have igen. 

I år blev en kvinde i England meget overrasket, da hun om aftenen inden hun skulle sove, så mere end 100 havenisser placeret i sin forhave. Hvor de kom fra og hvem og hvorfor de er stillet i hendes have, har hun ikke fundet ud af endnu.

Selvom du måske synes, at det kunne være sjovt at stjæle en havenisse, er det dog ikke lovligt.


Havenisser


Kender du en sjov havenisse-historie er du meget velkommen til at skrive til os på kontakt@mellemhaver.dk og vi vil dele de skøreste og sjoveste historier på vores facebook-side.


Læs om havenissernes rejse her >>


Følg de 3 havenissers rejse her >>



« Til Tips og inspiration oversigt

Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi besger
Diy