« Til Tips og inspiration oversigt

Få tips til at sende frø og planter med pakkepost

På tips til at sende frø og planter med pakkepost


Tekst og foto: Rikke Kryger

18.05.2018


Læs her hvordan du sender frø og planter med posten. Hvis du ikke bor tæt på den du skal bytte eller sende frø og planter til, får du her nogle tips til, hvordan du kan gøre, så planterne kan klare turen med pakkeposten. 


Sådan sender du frø med posten


Frø vejer ikke så meget og kan fint sendes som brev.


Tips til at sende frø med posten


Put frøene i lille plastikpose og skriv navn på posen og put derefter frøposen i en kuvert. Det er godt at frøene er lidt beskyttet, hvis de kommer til at ligge i bunden af en våd postkasse. Du kan evt. genbruge en lille plastikpose fra knapper, du har fået med, når du f.eks. har købt en skjorte. Hvis det er tørt udenfor er det fint at putte frøene i kuverten eller i en lille ekstra papirpose.


Tips til at sende frø med posten 


Hvis det er vinter kan man også putte frøene i en boblekuvert.


Sådan sender du planter med posten


Start med at skylle rødderne for jord, så er du sikker på ikke at sende snegle eller snegle æg med til modtageren.


Send planter med pakkepost


Læg et fugtigt stykke køkkenrulle rundt om rødderne.


Send planter med pakkepost


Put derefter en plastikpose rundt om og sæt posen fast med en elastik eller et stykke snor.


Send planter med pakkepost - indpakning


Genbrug en gammel mælkekarton. (Jeg plejer at skylle den godt og skolde den i lidt kogende vand).

Eller brug en papkasse, plastikkasse eller hvad du har liggende. Det vigtige er bare, at siderne er hårde, så planterne ikke bliver mast i transporten.


Send planter med pakkepost - genbrug mælkekarton


Put planterne i mælkekartonen og luk toppen med tape.


Send planter med pakkepost - genbrug mælkekarton


Jeg sendte pakken i den kolde tid, så jeg puttede lidt bobleplast rundt om. Det behøver du selvfølgelig kun at gøre med frostfølsomme planter eller planter du sender når det er lidt koldt.


Flere stueplanter kan nemt få kuldeskader om vinteren, så det anbefales ikke at sende stueplanter om vinteren, hvis de ikke er rigtig godt beskyttet.


På tips til at sende frø og planter med pakkepost


Til sidst pakkede jeg lidt brunt papir rundt om, for at gøre det lidt fint. (Det behøver du selvfølgelig ikke).


På tips til at sende frø og planter med pakkepost


Og så var pakken klar til at blive sendt.


På tips til at sende frø og planter med pakkepost


Du kan vælge at sende med forskellige pakkepost firmaer og her er det godt at undersøge priserne, for de kan variere meget. Jeg plejer at vælge et firma, hvor det kun tager et par dage, før pakken kommer frem, så planterne ikke skal ligge for længe i pakken.


Et godt tip er også at sende først eller midt på ugen, så de ikke kommer til at ligge og vente i weekenden.


Håber at du kunne bruge tips'ene og har fået lyst til at sende en frø- eller plantepakke afsted.



Byt, køb og sælg stueplanter,frø, planter og haveting på mellemhaver.dk »




Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi bes�ger
Diy