« Til Tips og inspiration oversigt

Blomsterbuket fra haven i lime, grøn og hvid

Blomsterbuket i hvide, lime og grønne farver


Tekst og foto: Rikke Kryger

18.01.2019 - siden indeholder annoncelinks


Det er skønt at kunne lave buketter fra haven. Her kan du få inspiration til at lave en blomsterbuket i grønne, lime og hvide farver med prydtobak, lodden løvefod, hosta, slørasparges og græsser.


Hvis du ønsker at lave en enkel buket, som passer ind de fleste steder, kan du lave den i få farver. Her har jeg valgt hvid, lime og grøn. Du kan selvfølgelig bare vælge de farver, du godt kan lide eller som du har i haven.


Sådan laver du en blomsterbuket i hvide, lime og grønne farver


Du skal bruge:

1 glasvase

Hvide prydtobak 3-5 stk

Lodden løvefod 3-5 stk

Tynde græsser 5 stk

Hostablade gerne nogle med hvide kanter 3-5 stk

Bregner eller slørasparges (Jeg har brugt slørasparges, som er en stueplante) 3 stk


Blomsterbuket i hvide, lime og grønne farver i høj glas vase


Start med at finde en vase. For at få buketten lidt op at svæve har jeg valgt at sætte et glas i en glasopsats, som jeg har fundet på loppemarked. Det er vigtigt, at glasset står stabilt, så buketten ikke vælter. Du kan også bruge en almindelig glasvase.


Find blomster, planter og blade i haven.


Blomsterbuket - hvid prydtobak - hvid blomstertobak

Hvid prydtobak - 'Nicotiana'


Blomsterbuket - hosta blade

Hostablade


Blomsterbuket - slørasparges

Slørasparges - 'Asparagus plumosus'


Blomsterbuket - lodden løvefod

Lodden løvefod - 'Alchemilla mollis'



Fjern de nederste blade på blomsterne og saml buketten.


Bind en snor om og klip stænglerne af forneden med et skråt snit.


Placer buketten i vasen. Skift vandet ca. hver 2-3 dag.


Prydtobak blomsterne kan godt lukke sig lidt om dagen, hvis buketten står meget lyst, men blomsterne åbner sig igen om aftenen og dufter skønt.


Blomsterbuket med prydtobak, løvefod, hosta, græsser og slørasparges



Køb prydtobak frø her »


Køb hosta her »


Køb lodden løvefod her »


Få guide til såning og dyrkning af prydtobak her »


Find gratis og billige planter, frø og stueplanter på mellemhaver.dk »





Annoncer
Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi besøger
Diy