« Til gør det selv oversigt

Sådan planter du sukkulenter i vinpropper

sukkulenter i vinpropper mellemhaver.dk


Tekst og foto: Rikke Kryger


Hvorfor ikke genbruge vinpropper i stedet for at smide dem væk? Her får du en guide til, hvordan man planter sukkulenter i vinpropper. De kan f.eks. stå og pynte, hænge på køleskabet med en magnet bagpå eller foræres væk som gave.


Flere og flere vinflasker bliver i dag solgt med skruelåg, men der er nu noget særligt ved vinpropper. I sær dem med tryk på. Jeg synes, at det er synd at smide dem væk, så her er en idé til, hvad du kan bruge dem til.


Sådan laver du fine sukkulent vinpropper


1. Find nogle brugte vinpropper. Jeg har heldig at få nogle foræret fra Restaurant ET i Århus.


sukkulenter i vinpropper mellemhaver.dk


sukkulenter i vinpropper mellemhaver.dk


2. Bor et lille hul i vinproppen.

Den største udfordring er at få lavet et hul i den ene ende af proppen, uden at den går i stykker. Med lidt snilde kan det lade sig gøre, men bor evt. for med et mindre bor først og efterfølgende et lidt større. Bor ca. halvvejs igennem.


sukkulenter i vinpropper mellemhaver.dk


3. Fyld en lille smule jord i hullet. Hæld lidt vand ned i jorden.


sukkulenter i vinpropper mellemhaver.dk


4. Find nogle små sukkulenter. Små stiklinger af husløg eller paradistræer er rigtig gode. Lav et lille hul i jorden med f.eks. en spisepind.


sukkulenter i vinpropper mellemhaver.dk


5. Stik forsigtigt sukkulenten ned i vinproppen og put evt. lidt ekstra jord ved.


sukkulenter i vinpropper mellemhaver.dk

6. Sukkulenterne kan klare sig i et godt stykke tid uden vand, men ellers kan du bare putte dem lidt ind under vandhanen en gang i mellem. Jorden skal bare tørre ud i mellem vandingerne.


sukkulenter i vinpropper mellemhaver.dk


7. Sæt dem på en plade med en elastik foran, sæt dem på en hylde eller i en skål eller lim en magnet bagpå, så de kan hænge fint og pynte på køleskabet eller på en magnet opslagstavle.


Kan også bruges til en fin lille overraskelse til en ven.


God fornøjelse.


Se her hvordan du bruger sukkulent vinpropperne til en adventskrans »


Klik her for at se hvordan du laver et sukkulent juletræ »


Lær her hvordan du laver dine egne sukkulenter »





« Til gør det selv oversigt

Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi besger
Haveinspiration