« Til gør det selv oversigt

Sådan laver du en hurtig og nem adventskrans af efeu grene

adventskrans med efeu og sukkulenter


Tekst og foto: Rikke Kryger

22.11.2018


For nogle kan julen godt være en lidt stressende tid med mange gøremål, så her får du en guide til at lave en hurtig og nem adventskrans af efeu grene fra haven og sukkulenter.


Her får du en guide til at lave en nem og hurtig adventskrans


Du skal bruge:

Efeu grene med blade fra haven. (Har du ikke selv efeu kan du måske få nogle fra én af dine naboer).

(Evt. ståltråd)

Sukkulenter

4 lysestager og 4 lys

Et fad (Jeg har brugt et rundt træskærebræt)


1) Start med at finde nogle efeugrene med blade. De må gerne være lidt lange.


2) Brug efeu-grenene til at danne den form du gerne vil have. Du bøjer dem forsigtigt og snor grenene lidt rundt om hinanden. Hvis du ikke kan få dem til at sætte helt fast, kan du også bruge lidt ståltråd.  Jeg har valgt at lave en lidt aflang form og jeg kan godt lide det lidt naturlige og vilde udtryk. Du kan også lave den mere rund, hvis du bedre kan lide det.


3) Find et fad eller træstykke. Jeg har brugt et rundt tykt skærebræt, som jeg synes passer godt ind i det naturlige udtryk.


4) Læg efeukransen ovenpå fadet.


efeu krans


5) Find 4 lysestager og 4 lys. Vælg de størrelser og farver du godt kan lide.

Vær opmærksom på at lysestagerne ikke må blive varme i bunden, hvis de står på noget materiale, der kan brænde.


efeu adventskrans med sukkulenter


6) Til sidst kan du pynte kransen lidt. Jeg har brugt hjemmelavede sukkulenter. Sukkulenterne har stået udenfor i sommers og fået en flot mørk farve. De kan ikke overvintre ude, så nu kan jeg bruge dem indenfor i stedet for.


hjemmelavede sukkulenter


hjemmelavede sukkulenter og efeukrans


Her kan du også bruge kogler, andet naturpynt eller hvad du har liggende derhjemme.


Efeu bladene kan godt blive lidt triste efter ca. 14 dages tid. Hvis du ikke kan lide det visne look, kan du skifte det ud med noget andet eller lave en ny efeu krans. Den er jo hurtig at lave ;)


adventskrans med efeu og sukkulenter


God fornøjelse.



Pynt dit kalenderlys med tørrede blomster »


Lav en blomsterkrans med tørrede blomster »


Få inspiration til at lave en jule- og blomsterdekoration af tørrede blomster »


Find gratis og billige frø, planter og haveting på mellemhaver.dk »






« Til gør det selv oversigt

Annoncer
Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi bes�ger
Haveinspiration