« Til gør det selv oversigt

Sådan laver du en blomsterkrans af paletblad og hortensia

Blomsterkrans af paletblad og hortensia - mellemhaver.dk


Tekst og foto: Rikke Kryger

10.12.2017 - siden indeholder annoncelink


I år ville jeg prøve at lave en blomsterkrans med paletblad og tørrede hortensia blomster. Jeg havde en halmkrans liggende fra sidste år og den kunne jeg genbruge.


Blomsterkrans af paletblad - mellemhaver.dk


Paletblad (Coleus) har smukke bladfarver og da jeg har nogle forskellige paletblad planter derhjemme, tænkte jeg bladene kunne være flotte at kombinere og være flot som en bund på kransen. Dog var jeg lidt spændt på, hvordan bladene ville komme til at se ud, når de tørrede.


Du kan se her, hvordan jeg lavede en krans af paletblad og hortensia.


DU SKAL BRUGE:


En halmkrans


Blade fra paletblads planter. Gerne flere forskellige slags bladfarver.


Ståltråd


Tørrede hortensia blomster


Først beklædte jeg halmkransen med blade fra paletblad og ståltråd. Man skal være lidt forsigtigt, så bladene ikke bliver ødelagt. Du kan evt. også bruge andre blade fra haven, hvis du ikke har paletblad. Bladene skal være friske eller lidt fugtige, da de ellers vil knække, hvis de er helt tørre, når de skal sættes på kransen.


Blomsterkrans af paletblad og hortensia - mellemhaver.dk


Jeg lod kransen tørre et par dage. Bladene havde nu fået et lidt mere mat udtryk, men de var stadigvæk fine og samtidig havde de fået et lidt papirsagtigt udtryk, hvilket jeg er ret vild med.


(Du kan evt. spraye kransen med hårlak, så farverne bedre bevares og bladene ikke bliver så skrøbelige. Det vil jeg prøve næste gang).


Bladene er nu også blevet lidt mere skrøbelige, så pil ikke for meget ved dem. 


Blomsterkrans af hortensia - mellemhaver.dk


Derefter fandt jeg nogle tørrede hortensia blomsterhoveder jeg havde liggende. De passede flot sammen med de tørrede blade. Her kan du selvfølgelig også selv vælge nogle andre blomster eller andet naturpynt, du har liggende derhjemme eller som du kan finde i haven eller i skoven.


Blomsterkrans af paletblad og hortensia - mellemhaver.dk


Jeg har valgt kun at beklæde den nederste del af kransen med hortensia blomster, som giver den en lidt mere let og anderledes udtryk.


Spray evt. lidt hårlak på for at undgå at blomsterne drysser og kransen bevarer bedre farverne.


Kransen kan pynte fint til jul eller du kan have den hængende året rundt. Kransen kan også bruges til en fin gave. Min bedstemor, som lavede mange tørrede kranse, plejede at putte dem i hvide kageæsker med låg, så var de nemmere at pakke ind og transportere.


Blomsterkrans af paletblad og hortensia - mellemhaver.dk


Måske har du fået lyst til at lave en krans med noget, du har derhjemme.



Find gratis og billige planter, frø og stueplanter på mellemhaver.dk »


Sådan laver du en lavkrans med efeu, sorte bær og snebær »


Køb hortensia her »





« Til gør det selv oversigt

Annoncer
Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi bes�ger
Haveinspiration