« Til gør det selv oversigt

Lav en blomsterkrans af tørrede blomster

Lav en blomsterkrans af tørrede blomster


Tekst og foto: Rikke Kryger

22.11.2018


Lav din egen blomsterkrans med tørrede blomster og frøstande. Her får du en guide til at lave en lidt anderledes blomsterkrans med genbrugs blomster, som du måske har gemt fra blomsterbuketter eller fra blomster og frøstande i haven.


Jeg kan godt lide tanken om at genbruge blomster i stedet for at smide dem væk, når de er afblomstret. Nogle blomster får smukke frøstande, som også kan være dekorative i en blomsterkrans.


Min bedstemor dyrkede evighedsblomster i haven, som hang til tørre indenfor og hun lavede mange kranse med tørrede blomster.


Det er nu igen blevet trendy at bruge tørrede blomster i dekorationer, buketter og blomsterkranse.


Nogle af de blomster som jeg kan huske, hun havde i haven var:

Hindebæger, evighedsblomster 'Helichrysum bracteatum', hvid brudeslør, lavendel, jomfru i det grønne, gul evighedsblomst (Helichrysum arenarium), tidsler, roser og purpursolhat.


Sådan laver du en blomsterkrans med tørrede blomster


Du skal bruge:

Ståltråd (Du kan også bruge pilegrene eller andre grene fra haven, som kan formes til en cirkel).

Tørrede blomster

Frøstande


Lav en rund krans af ståltråd. Jeg har viklet den rundt ca. 4 gange, så den får en vis tykkelse. Du kan selv vælge hvor tyk du ønsker den skal være. 


Ståltrådskrans


For at give kransen et let udtryk har jeg valgt ikke at beklæde hele ståltrådskransen, men lade noget være tomt.


Blomsterne til kransen har jeg fundet i min kælder, hvor jeg gemmer blomster og frøstande, når de er afblomstret og tørret.


Til denne krans har jeg brugt valmue- og allium frøstande, gule trommestikker 'drumsticks Craspedia globosa' og perlekurv 'Anaphalis'.


Tørrede kogler

Tørrede kogler


Tørrede valmue frøstande

Tørrede valmuefrøstande


hvid perlekurv

Hvid perlekurv


gule trommestikker

Gule trommestikker



Allium frøstande - Frøstande af prydløg

Allium frøstande



Mini buketter til blomsterkrans

Små buketter til blomsterkransen


Jeg har lavet små buketter, hvor jeg har brugt 1 gul trommestik, 1 valmuefrøstand, 1 perlekurv og 3 allium frøstande. Du kan sno lidt ståltråd rundt om buketterne, så er de nemmere at sætte fast med ståltråd på kransen. Jeg har drejet buketterne lidt, hver gang jeg har sat en buket på kransen, så de kommer til at sidde lidt forskudt.


Jeg har afsluttet blomsterkransen med små buketter uden gul trommestik.


Du kan også fylde hele kransen ud, hvis du bedre kan lide det og bruge nogle andre tørrede blomster du måske allerede har stående derhjemme og evt. bruge en lidt tykkere/tungere ring.


Lav en blomsterkrans af tørrede blomster


Det er sjovt at give sig selv den udfordring, kun at bruge noget, du har stående derhjemme eller som du kan finde i haven.


Det kan give nogle nye kombinationer, som du måske ikke selv havde tænkt på. Så husk at gemme dine tørrede buketter, blomster og frøstande, så har du altid noget at "lege" med.


TIP: Husk at lade blomsterne tørre med blomsterhovederne nedad, så stilkene ikke knækker, når du skal bruge dem i vaser eller til dekoration.


God fornøjelse.



Find gratis og billige frø, planter og haveting på mellemhaver.dk »


Sådan laver du en nem adventskrans med efeu og sukkulenter


Pynt dit kalenderlys med tørrede blomster »


Få inspiration til at lave en jule- og blomsterdekoration af tørrede blomster »






« Til gør det selv oversigt

Annoncer
Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi bes�ger
Haveinspiration