« Til gør det selv oversigt

Lav dit eget juletræ som kan genbruges år efter år

lav dit eget juletræ i træ mellemhaver.dk


Foto og tekst: Rikke Kryger

15.11.2016 - siden indeholder annoncelinks


Ønsker du dig et juletræ, som ikke står og drysser i stuen og kan genbruges år efter år, får du hermed en guide til, hvordan du nemt selv kan lave et juletræ i træ.


Da vi ikke har så stor en stue og ikke plads til et stort træ, ønskede jeg mig et lille juletræ, som man kan pakke sammen og bruge igen år efter år. Inspireret af andre juletræer, lavede min mand dette træ.


Hvis du ikke har noget overskudstræ liggende, kan du købe materialerne i dit lokale byggemarked.


Du skal bruge:

10 stk. smalle rundstokke med en diameter på 8 mm fordelt på:

1 rundstok på 30 cm

3 rundstokke på 40 cm

2 rundstokke på 50 cm

2 rundstokke på 60 cm

2 rundstokke på 80 cm


lav dit eget juletræ i træ mellemhaver.dk


1 tyk rundstok. Længde 120 cm og diameter 2,8 cm.


lav dit eget juletræ i træ mellemhaver.dk


To stykker træ til fod : Bredde 9,5 cm, længde 35 cm og tykkelse 2 cm.


lav dit eget juletræ i træ mellemhaver.dk


En tommelstok

En blyant

En sav

Et træbor i størrelse 8


Mål op og sav rundstokkene i de ønskede længder. Det er fint, hvis man varierer længderne på rundstokkene, så man har de korteste i toppen og de længste i bunden i en variation på mellem 30 og 80 cm. Du kan selvfølgelig også vælge nogle andre længder og placeringer.


Mål op og bor hullerne i den tykke rundstok, som på dette træ har en diameter på 2.8 cm. Varier placeringen af hullerne som på billedet og vi har valgt en afstand på rundstokkene på ca. 8-10 cm.


lav dit eget juletræ i træ mellemhaver.dk


Det er vigtigt, at hullerne passer til de små rundstokke, så de hverken sidder for løst eller for stramt. Til mit træ er der brugt et træbor i størrelse 8 og rundstokke med en diameter på 8 mm.


lav dit eget juletræ i træ mellemhaver.dk


Lav foden ved at skrue træstykkerne sammen som vist på billedet. Fodens længde er på 35 cm.


lav dit eget juletræ i træ mellemhaver.dk


Til sidst samles træet og pyntes med julepynt, julesmåkager, kalendergaver eller hvad, du synes, passer hjemme hos dig.


lav dit eget træ juletræ mellemhaver.dk


lav dit eget juletræ i træ mellemhaver.dk

Hvis du pynter det forskelligt fra år til år, kan du få et helt nyt udtryk frem næste år, eller du kan genbruge dit yndlingsjulepynt, som du har købt, fået foræret, arvet eller måske selv lavet.


lav dit eget juletræ i træ mellemhaver.dk


lav dit eget juletræ i træ mellemhaver.dk


En af fordelene ved at lave dit eget juletræ er, at du kan få et helt unikt juletræ med de mål, du selv ønsker. Målene kan du selv variere, hvis du ønsker det. Du kan lave det højere, lavere, bredere eller smallere, tykkere eller firkantet med flere eller færre pinde.


Du kan også male træet grønt, hvidt, sort eller guld.


God fornøjelse


Hvis du i stedet for gerne vil have et mere traditionelt juletræ i stuen, kan du overveje at købe det i potte, så det efter julen kan plantes ud i haven eller foræres væk til nogen, som mangler et fint træ haven. Flere steder i landet er det også muligt at få omdannet sit juletræ til træflis, som kan bruges i haven i f.eks. krukker og i bede, så træet bliver brugt og ikke går til spilde og bliver smidt væk.



Køb Filigran juletræ her »


Spar tid og køb dit juletræ online her »





« Til gør det selv oversigt

Annoncer
Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi bes�ger
Haveinspiration