« Til gør det selv oversigt

Guide til at dyrke dine egne chili

Dyrk chili - mellemhaver


Foto og tekst: Rikke Kryger

Min interesse for at dyrke chili opstod, da jeg fik nogle chili frø forærende af min svigermor for ca. tre år siden. Hun gav mig nogle forskellige slags chili frø og sagde: "Skynd dig at putte dem i jorden, så kan du nå, at få chili i år". Da jeg ikke kendte så meget til chili-dyrkning, plantede jeg alle de frø, jeg havde fået. Det resulterede i en utrolig masse chiliplanter, så når nogen kom forbi, fik de ofte en chiliplante med hjem.


Siden da har jeg hvert år dyrket lidt forskellige slags chili og været heldig med at have flinke naboer, som kunne opbevare nogle af chiliplanterne for mig i deres drivhuse.

Hvordan gør man? Flere har spurgt mig, hvordan man dyrker chili, så her er en guide til, hvordan jeg plejer at gøre.

1) Køb, byt eller få nogle chili frø foræret. Ofte har man flere frø liggende, end man selv kan nå at bruge og måske kan man være heldig at bytte sig til nogle nye spændende sorter. Chili fåes i mange forskellige slags farver, styrker og størrelser. Så det kan være en god idé, at så lidt forskellige slags.


Dyrk dine egne chili - mellemhaver


2) Fra sidst i januar til og med marts måned kan du så chilifrø. De stærke sorter skal helst såes så tidligt som muligt.


3) Put noget så- og priklejord i nogle potter. Køb nogle potter eller lav dem selv ud af avispapir, toiletpapirsruller, æggebakker mv.


Chili dyrkning diy - mellemhaver


4) Læg frøene ovenpå jorden og drys ca. 1 cm jord ovenpå.


5) Fugt jorden og put noget plastikfolie over, som du prikker små huller i. Lad dem stå lunt ved stuetemperatur (20-24 grader).


Sådan dyrker du chili - mellemhaver


6) Hvis du har plantet forskellige slags chilisorter, er det i en god idé at sætte planteskilte ved, da det kan være svært at kende de små planter fra hinanden.


Dyrk chili - mellemhaver


7) De fleste chilisorter spirer efter ca. 5-12 dage, nogle sorter kan dog tage længere tid. Så husk at være tålmodig.


8) Ligeså snart de første spirer titter frem, fjernes plastfolien og potterne stilles i en vindueskarm, hvor de kan få så meget lys som muligt.


9) De små spirer må ikke overvandes men heller ikke tørre ud.


Dyrk chili - mellemhaver


10) Når planterne har nået en vis størrelse, skal de plantes om i en lidt større potte. Det gentages når rødderne vokser ud af potten. Det er vigtigt løbende at plante chiliplanterne om i større potter, da man derved opnår større og flottere planter, som giver flere chilifrugter.


Chilidyrkning - mellemhaver


11) Du kan nu også begynde at gøde en lille smule, dog må det ikke gøres for tit og husk ikke at overvande. Når planterne er blevet lidt større, må de gerne tørre lidt ud i mellem vandingerne.


Dyrk chili - mellemhaver


12) Når de første blomster kommer frem, så start med at knibe de første ca. 8 blomster af, så vil du opnå en rigere blomstring og få flere chilifrugter.


13) Chiliplanterne er selvbestøvende, men jeg plejer at ryste dem en lille smule, når der er blomster på.


14) I maj måned, når der ikke er chance for frost udenfor, kan planterne sættes i drivhus, udestue eller lign. Hvis man ikke har drivhus, kan de blive stående i vindueskarmen.


15) Chilifrugterne skifter typisk farve fra grøn til f.eks. gul, orange, rød eller brun, før de er helt modne.


Dyrk chili - mellemhaver


Chili - mellemhaver


16) Når chilifrugterne er modne, så nip eller klip dem af inkl. den grønne stilk, så vil planten sætte flere blomster og du får nye chilifrugter.


17) Du kan nu spise, tørre, fryse dem ned eller sylte dem.


Dyrk chili - mellemhaver


Dyrk chili - mellemhaver


Dyrk chili - mellemhaver


Det er sjovt at dyrke chili og spændende at smage om de er blevet stærke, søde eller milde i smagen.


Du kan læse, hvordan du sylter dine hjemmedyrkede chili her »


Find gratis eller billige frø på mellemhaver.dk »


Køb såbakker og andet tilbehør til såning af frø her »


Køb Chilifrø her »




(Siden indeholder annoncelinks)




« Til gør det selv oversigt

Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi besger
Haveinspiration