« Til gør det selv oversigt

Forspiring og dyrkning af Dahlia

Forspiring og dyrkning af Dahlia - cafe au lait


Tekst og foto: Rikke Kryger

06.09.2018 - siden indeholder annoncelinks


Her får du en guide til forspiring og dyrkning af Dahlia. Dahlia også kaldet Georgine har en lang blomstringsperiode og blomstrer helt indtil frosten kommer. Blomsterne er også vidunderlige som snitblomster i buketter. Dahlia kan dyrkes i både bede og krukker.


Det er første år jeg har prøvet at dyrke Dahlia - Georginer. Jeg blev betaget af de smukke Dahlia 'Café au lait' og mørke Dahlia 'Recoleta' blomster sidste år og ville nu også prøve at dyrke dem selv, så jeg kunne plukke blomster til buketter og jeg har ikke fortrudt.


Jeg er ret imponeret over, hvor store Dahlia 'Café au lait' blomsterne bliver, selvom jeg ikke har dyrket dem i jorden, men i en stor krukke. 


Forspiring og dyrkning af Dahlia - cafe au lait


De mørke Dahlia 'Recoleta' får en helt vidunderlig dyb mørkerød farve.


Forspiring og dyrkning af Dahlia - recoleta


Førhen blev blomsterne kaldt georginer, som jeg kan huske min bedstemor kaldte dem, men nu er blomsterne også kendt som Dahlia.


I foråret købte jeg to forskellige slags Dahlia. Dahlia 'Café au lait', som får store og smukke cremefarvede blomster og Dahlia 'Recoleta', som får mellemstore mørkerøde - chokoladefarvede/sorte blomster. De er flotte som kontraster i en buket. Dahlia findes i mange forskellige typer og farver, så der findes noget for enhver smag.


Forspiring og dyrkning af Dahlia - cafe au lait


Sådan forspirer og dyrker du Dahlia


Hvis du forspirer Dahlia kan du få blomstring lidt tidligere end hvis du først planter knoldene ud i maj måned. I april måned forspirede jeg derfor dahlia-knoldene i mit drivhus.


1) Put pottemuld i bunden af en kasse og læg knoldene med den indtørrede stilk ovenpå jorden, så rødderne vender nedad og dæk derefter knoldene med pottemuld.


Hvis du ikke har nogle kasser, kan du også bruge store potter eller store krukker. Det er vigtigt, at rødderne får nok plads til at vokse i.


Forspiring og dyrkning af Dahlia - georginer


Forspiring og dyrkning af Dahlia - georginer


2) Vand jorden så den bliver let fugtig, men ikke så de står og sopper i vand. Hold øje med nye skud, som vil komme frem efter ca 3-4 uger og vand lidt når skudene dukker frem.


Forspiring og dyrkning af Dahlia - georginer


Hvis du ikke har drivhus kan de også forspires et frostfrit og lyst sted fra marts/april måned.


3) Når der ikke er chance for nattefrost mere ofte en gang i maj måned, kan knoldene eller dine forspirede dahlia plantes ud i haven eller i store krukker i porøs jord tilført gødning.


Forspiring og dyrkning af Dahlia - georginer


4) Hvis knoldene er blevet store kan du dele dem inden udplantningen. Hver knold skal have mindst et spirende skud. Knoldene deles med en god skarp kniv eller en skarp saks.


5) Dahlia knoldene plantes i ca. 15 cm's dybde og med ca. 50 cm afstand. Hvis du vil have flere rækker af Dahlia vil det være en god idé at lave god plads mellem rækkerne, så du kan komme ind og plukke blomsterne.


Jeg har ikke plads i mine bede, så jeg plantede mine dahlia i et stort kobberkar og i en stor krukke med lecakugler i bunden, så rødderne kan ånde.


Forspiring og dyrkning af Dahlia - georginer


6) Hvis du vil have en lidt tættere og mere busket plante med flere blomster kan du knibe toppen af planten, når den er ca. 20 cm høj. Det vil forsinke blomstringen lidt, men til gengæld vil du få flere blomster senere.


Forspiring og dyrkning af Dahlia - georginer


7) Når Dahlia planten er i vækst skal du huske at vande og gøde godt, så du får flotte og store blomster helt frem til den første nattefrost. Brug ikke gødning med for højt kvælstofindhold, da du så vil få mange blade men mindre blomster, så det er godt at gøde med kompost eller naturgødning.


Forspiring og dyrkning af Dahlia - georginer


Forspiring og dyrkning af Dahlia - recolata


Husk at jo flere blomster du plukker, jo flere blomster vil der dukke frem. Husk også at fjerne visne blomster. Du kan også vælge at fjerne mindre blomsterknopper, så der kun er en blomst på hver stilk, så vil blomsterne blive større.


Forspiring og dyrkning af Dahlia - cafe au lait


Dahlia 'Café au lait' blomsterne er utrolig smukke og meget store. De kan variere lidt i farven, så nogle bliver råhvide, nogle lidt mere cremefarvede og der er også kommet en cremehvid med et stref af lyserød frem.


Forspiring og dyrkning af Dahlia - cafe au lait


Snegle elsker dahlia planter, så hvis du forspirer dem, kan du undgå at sneglene spiser alle de små nye skud og du kan evt. også undgå snegle, hvis du har dem i krukker.


Forspiring og dyrkning af Dahlia - cafe au lait


Sådan overvintrer du Dahlia


1) Dahlia knoldene skal overvintres frostfrit, så inden den første nattefrost kommer, skal knoldene graves op. Nogle venter med at grave knoldene op til den første nattefrost har vist sig og hvis det kun drejer sig om et par frostgrader, skulle de kunne klare det.


2) Start med at klippe toppen af ca. 20 cm nede og grav knoldene op. Skyl forsigtigt det meste af jorden af og klip stilken ned, så den er ca. 3 cm. Lad knoldene tørre et sted, hvor de får vind og sol. Vent med deling til om foråret, så du ikke risikerer, at de rådner.


3) De må ikke pakkes væk før de er helt tørre, for så kan de mugne og rådne. Når du er sikker på at knoldene er helt tørre, lægges de i flamingokasser indpakket i avispapir.


5) Husk at lægge navneskilte med angivelse af sort og farve ved, da du nemt kan komme til at glemme hvilke dahlia du har har gemt.


6) Knoldene opbevares et tørt og køligt sted ved ca. 5-10 grader.


Hvis knoldene opbevares rigtigt kan du genbruge og få flere dahlia planter hvert år.


God fornøjelse.


Forspiring og dyrkning af Dahlia - cafe au lait




Køb Dahlia her » 


Find gratis og billige blomster, frø og planter på mellemhaver.dk » 


Få inspiration til at lave en blomsterbuket med Dahlia og andre blomster »







« Til gør det selv oversigt

Annoncer
Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi bes�ger
Haveinspiration