« Til gør det selv oversigt

Få guide til såning af Zinnia - Frøkenhat og få smukke sommerblomster

Zinnia Elegans Red lime - Frøkenhat - såning


Tekst og foto: Rikke Kryger

06.03.2018


Se her hvordan du sår Zinnia - Frøkenhat og får smukke sommerblomster, som blomstrer længe. Plant dem i haven, i krukker og brug dem i dekorationer og i buketter. Frøkenhat fåes i mange forskellige sorter og farver.


For nogle år siden fik jeg en Zinnia plante i bytte af Tine på mellemhaver.dk og lige siden har jeg været vild med dem. Zinnia bliver også kaldt Frøkenhat på dansk. Jeg plejer at forspire dem indenfor og senere plante dem i krukker udenfor.


Sådan sår du Zinnia - Frøkenhat


Du kan forspire frøene i så- og priklemuld indendørs eller i drivhus i marts-april måned. Frøene kan også såes direkte på voksestedet i april-juni, når der ikke er risiko for nattefrost mere. 


Frøene skal ikke plantes særligt dybt, så der skal kun drysses en lille smule jord/sand ovenpå.


Jorden holdes let fugtig til frøene har spiret og plantes om, når de har fået fine rødder.


Ved udplantning skal småplanterne håndteres forsigtigt og skal først gøres, når der ikke mere er frost udenfor.


Zinnia Elegans Red lime - Frøkenhat - småplanter


Hvis du ønsker at planterne skal blive tættere kan du klippe blomsterne af over første, andet eller tredje bladpar, når de har nået en god størrelse og planterne er i vækst.


Zinnia Elegans Red lime - Frøkenhat knop


Zinnia - Frøkenhat trives bedst solrigt og i næringsrig jord, så husk at gøde dem løbende i vækstsæsonen.


Zinnia Elegans  Lime - Frøkenhat guide


Du kan dyrke Zinnia - Frøkenhat i bede i haven, i krukker, bruge dem som snitblomst til dekorationer eller til buketter. Jo flere blomster du plukker, jo flere blomster vil der komme på planten.


Zinnia Elegans  Red lime - Frøkenhat sommerblomster


Ved løbende at klippe de visne blomster af forlænger du blomstringen og på den måde kan du få glæde af dem rigtig længe. Zinnia blomstrer fra ca. juli-oktober indtil den første nattefrost.


Zinnia Elegans  Red lime og lime - Frøkenhat sommerblomster


Zinnia fåes i mange forskellige farver og jeg er især vild med Zinnia Elegans Queen Lime og Red Lime, som er dem, du kan se på billederne.


Sådan sår du Zinnia Elegans lime - Frøkenhat


Sådan sår du Zinnia Elegans Red lime - Frøkenhat



Se hvordan du samler frø af Zinnia - Frøkenhat her »


Find gratis frø, stauder og stueplanter på mellemhaver.dk »





« Til gør det selv oversigt

Annoncer
Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi bes�ger
Haveinspiration