« Til gør det selv oversigt

Sådan sår og dyrker du valmuer i haven

DIY: Sådan sår og dyrker du valmuer i haven


Tekst og foto: Rikke Kryger

Sidste år besøgte jeg Mira og Stefans hyggelige have på Ærø. Mira var så sød at forære mig nogle frø af de skønneste lilla valmuer, som jeg havde forelsket mig i. Læs her hvornår og hvordan sår og dyrker du valmuer i haven.


Vamuler i haven


Sådan sår og dyrker du valmuer


Frøene såes i det sene efterår eller i det tidlige forår

Valmuefrøene skal have kulde for at spire, så jeg fandt frøene frem i det sene efterår og dryssede frøene ud blandet med lidt fint sand, de steder jeg ønskede dem i haven. Det viste sig at blive et meget lunt efterår, så der kom spirer op allerede inden vinteren for alvor var igang.


Sådan får du vamuler i din have


Jeg dækkede de fine spirer forsigtigt til med lidt jord, men såede for en sikkerheds skyld lidt flere frø i februar måned, så jeg var sikker på, at der ville komme nogle valmuer i haven.


Husk at så dem en dag, hvor det ikke blæser.


Husk udtynding af planterne


Begge hold valmuefrø spirede fint og jeg fik en utrolig masse planter. Man kan fristes til at lade dem alle stå, da man ikke kan nænne at smide dem væk. Prøvede også at flytte nogle til en stor kobberbalje og til nogle mindre krukker. Det lykkes, men man skal være utrolig forsigtig, da rødderne er meget små og skrøbelige og ikke har godt af at blive flyttet. Så jeg vil ikke anbefale at flytte de små planter. Tynd i stedet godt ud i mellem planterne. Jo bedre plads de får til at udvikle sig på, jo større bliver valmuerne.


Så valmuer i haven


DIY dyrk valmuer i haven


Stort blomsterflor

I Juni måned blomstrede de flotte lilla valmuer. Det var hele ventetiden værd. De er så smukke, især hvis der står mange sammen. Glæden varer ikke så længe, da blomsterne er sarte for vind og vejr, men jeg havde plantet dem lidt forskellige steder i haven og i krukker, så nogle kom op lidt før end de andre, så jeg kunne have glæde af dem lidt længere tid. Så dem et sted i haven hvor de står lidt beskyttet for kraftig vind, regn og evt. i mellem andre støttende planter.


Sådan dyrker du valmuer i haven


Sådan sår du valmuer i haven


Efter blomstring stod valmueplanterne med smukke dekorative frøstande. Lad dem stå til frøkapslerne skifter farve fra grønne til brune, så er frøene modne. Bladene på stilkene kan være lidt triste at se på, så dem kan du evt. fjerne.


Valmuer i haven


Hvis du hænger valmuerne til tørre med frøstanden nedad i evt. en papirspose, kan du gemme frøene og du kan efterfølgende bruge de fine tørrede stilke med frøstande til f.eks. tørrede kranse, buketter og dekorationer.


Sådan får du valmuer i din have



Læs her hvordan du høster frø fra valmuer »


Find gratis frø og billige frø, planter og haveting på mellemhaver.dk »


Køb valmuefrø her »




(Siden indeholder annoncelinks)




« Til gør det selv oversigt

Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi besger
Haveinspiration