« Til gør det selv oversigt

BRÆNDENÆLDE PANDEKAGER

DIT brændenældepandekager

Tekst og foto: Rikke Kryger

Brændenælde dessert pandekander med ahornsirup og violer fra haven.
(Bemærk de lilla blomster ved siden af fadet er ikke violer og IKKE spiselige).

Vi har brændenælder i haven og de er rige på vitaminer og mineraler, så hvorfor ikke bruge dem i maden. Her får du en opskrift på brændenælde pandekager, som du både kan bruge til mad- og dessert pandekager.

Start med at plukke brændenælderne - husk handsker eller plastikposer, så du ikke brænder dig og pluk ikke tæt på trafikeret vej.


Ingredienser:

150 g øko fuldkornshvedemel
2 spsk smeltet øko smør
3 øko æg
1/2 tsk salt
3 dl hakkede skoldede brændenælder
5 dl øko mælk


Pisk æg, mel og lidt af mælken sammen. Kom salt og resten af mælken i og rør godt rundt i dejen. Derefter tilsættes brændenælder og det smeltede smør. Bages som almindelige pandekager og kan også bages på bål ude i haven. Lad gerne dine børn eller børnebørn være med. Så smager de også ekstra godt, når man selv har været med til at lave dem.

(Hvis dejen bliver for tynd eller tyk, tilsætter du bare lidt mere mel eller mælk).


Lav dine egne brændenældepandekager


Til mad pandekagen har vi brugt:

Strimlet salat, tomater i tern, avokado i tern, fintskåret rødløg og en god italiensk parmasan. Men I kan sagtens vælge jeres yndlingfyld. Det er kun fantasien, der sætter grænser.


Til dessert pandekagen har vi brugt:

Øko ahornsirup og violer fra haven til at pynte med. Men de kan også sagtens spises med marmelade, bær eller andet godt. (Bemærk de lilla blomster på billedet ved siden af fadet er ikke violer og IKKE spiselige).


Sådan laver du brændenældepandekager

Brændenælde mad pandekander med grønt tilbehør og en god parmasan ost.



Se hvordan du laver skvalderkålspesto »



« Til gør det selv oversigt

Opret gratis og nemt annoncer
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vi besger
Haveinspiration