Ricinus, Olieplante 'Gibsonii' Ricinus communis fra Caribien, 10 stk

Oprettet for 6 år siden

Ricinus, Olieplante 'Gibsonii' Ricinus communis fra Caribien, 10 stk

Denne iøjenfaldende plante med de rødlige, fingerfligede blade dyrkes ofte som en etårig plante, der på en enkelt sæson kan blive flere meter høj. Har man plads og lyst, kan den dog også dyrkes som flerårig, hvis den stilles frostfrit om vinteren. Dyrkes den som flerårig, må man blot skære den tilbage, hvis den bliver for overvældende i størrelse. Blomsterne er uanselige, mens de røde, piggede frøkapsler er meget dekorative - denne sort 'Gibsonii' har frøkapsler i en klar rød nuance.

Hele planten er særdeles giftig, og skal behandles med varsomhed. Benyt altid handsker, når frø eller plantedele håndteres. Særlig frøene er giftige! Et af den kolde krigs mest omtalte mord, kaldet paraplymordet, på en bulgarsk systemkritiker i London blev netop begået med gift fra olieplanten, kaldet ricin. Så den er ikke til at spøge med! Ricinusolie, amerikansk olie, udvundet fra frøene, har været brugt som afførringsmiddel. Det siges også, at olieplanter i haven vil jage eventuelle muldvarpe væk - jeg tør dog ikke give garanti for, at planterne er effektive mod denne undergravende aktivitet.

Frøene er meget smukke med fine brunlige aftegninger. De lægges i vand natten over og sås derefter i potte indendøre fra begyndelsen af marts. Frø af olieplante spirer normalt ret hurtigt og allerede det første kimblad er kæmpestort. Hurtigtvoksende plante. Kan sættes udendørs i krukke eller plantes direkte på friland i begyndelsen af juni. Planterne trives optimalt, hvis de får masser af sol, varme, gødning og vand (må dog ikke soppe i vand). Kaldes også Kristpalme.

Pris: 60 kr.

Oprettet af klaudia P. Se profil.


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne annonce.


Annonceagent

Få besked når lignende annonce bliver oprettet


Bruger klaudia P
Type Sælge
Kategori Frø
Kommune København
By Valby
Anmeld annonce

Viser kun by, ikke adresse


Annoncer




Måske noget for dig

Søger Frø
Søger
Søger Kategori: Frø
By: Storvorde
Sælge Frø
SMUK VALMUE
Sælge (15 kr.) Kategori: Frø
By: Vandel
Søger Frø
Evighedsblomster
Søger Kategori: Frø
By: Ulfborg
Sælge Frø
Frøliste efterår 2018
Sælge (20 kr.) Kategori: Frø
By: Randers NV
Sælge Frø
Vitaminplante - Kit med frø af Moringa Oleifera , lægeplante
Sælge (25 kr.) Kategori: Frø
By: Viby J
Bytte Frø
Diverse frø
Bytte Kategori: Frø
By: Risskov
Købe Frø
Fyldte Valmuer
Købe Kategori: Frø
By: Blommenslyst
Sælge Frø
Orange banantomat, frø
Sælge (20 kr.) Kategori: Frø
By: Korsør